lørdag den 14. november 2009


Eurowoman / Jimmy Choo / H&M event



I går var jeg så til Jimmy Choo event i H&M og jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Det var faktisk som at se en dårlig amerikansk film, hvor tusindevis af kvinder bliver sluppe løs til et udsalg samtidig. Tres tres tragikomisk. Jeg havde på forhånd bestemt mig for ikke rigtig at købe noget ... Men derfor var det jo stadig sjovt lige, at røre og fornemme kvaliteten at de forskellige items. Og umiddelbart virkede alt faktisk rigtig rigtig lækkert, men prisen var selvfølgelig også skruet op derefter.

Jeg endte dog alligevel med at købe en t-shirt fra herre kollektionen. Den er super lækker, men helt helt basic. Ironisk nok er de to ting jeg rigtig gerne ville se (men som jeg ikke nåede at spotte derinde i går), noget af det eneste der stadig ikke er udsolgt på hjemmesiden idag. Nemlig den grå ruskindstaske fra herre kollektionen og de flade slangeskindsprægede sko med nitter.

Der var selvfølgelig også den obligatoriske goodiebag ... Den indeholdt: Eurowoman, en neglelak fra H&M, Jimmy Choo for H&M armbånd, tre poser te, en prøve på Weleda håndcreme og en prøve på Dr.Hauschka bodyolie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar